OPEN 3.4.5.6. september 18.00, tilmelding!
OPEN
DER ER LEDIGE PLADSER TIL DEN 4. OG 5. SEPTEMBER !
3. 4. 5. eller 6. september 2026, 18.00-19.00
Studio Molly Haslund
Jagtvej 17 st.th.
2200 København N
Lyd- , oplæsnings- og performanceværk
Et møde mellem kunstner Molly Haslund og restaurantejer Mei Zheng, der har drevet den legendariske Hong Kong Grill på Nørrebro i København siden sin tidlige ungdom.
Info og tilmelding
*Under performancen vil der blive bestilt og serveret mad fra Hong Kong Grill.
*Maden er gratis. Der kan vælges mellem alle retter fra Hong Kong Grill's menu. Der er mulighed for veganske og vegtariske retter. Medbring gerne egne drikkevarer.
*Tilmelding på sms til Molly på 27286149 med angivelse af antal deltagere samt hvilken dag du/I ønsker at deltage.
*Værket fremføres på dansk i denne udgave.
*Søndag d. 6. vil der blive taget billeder under performancen.
Tid og sted
*Torsdag 3. september, fredag 4. september, lørdag 5. september og søndag 6. september.
*Alle dage fra kl.18-19 (minimum 1 time)
*Studio Molly Haslund, jagtvej 17. Indgang direkte fra gaden også for kørestolsbrugere.
(Døråbningen er 77 cm bred, der er to trin som tilsammen er 32 cm højt - vi hjælper gerne)
Thank You For Coming er et kunstprogram, der finder sted i konteksten af etniske spisesteder i København.
Programmet er kurateret af Another Public og støttet af Statens kunstfond, Rådet for Visuel kunst og S.C. Van Fonden. Open er desuden støttet af Fake Foundation og Statens Kunstfond. Tak.
Og stor tak til Mei Zheng, ejeren af Hong Kong Grill
Som en del af kunstprogrammet Thank You For Coming, kurateret af Another Public, indledte Molly Haslund en dialog med Mei Zheng i efteråret 2025.De fire aftener i september inviteres publikum med ind i en poetisk, mystisk og rørende udveksling mellem de to erhvervsdrivende, der kommer rundt om alt fra meningen med livet, kærligheden, kinesiske lykkeposer, dating apps og fugleungen Allike-Alma, der trives og har det godt - mod alle ods. Performancen tager form som en live-oplæsning med spisning i en visuel totalinstallation, der kombinerer elementer fra kunstens og kinagrillens verden. Open spejler den udveksling Molly og Mei har haft det sidste års tid, hvor de på skift har gæstet hinandens steder på tværs af gaden.